Hvad kan jeg selv gøre?
5 vigtige råd:
- Børst altid dine tænder inden du går i seng, og når du står op med en fluortandpasta.
- Sørg for at få dine tænder efterset regelmæssigt, da du ikke selv kan mærke noget inden det er for sent.
- Undgå at drikke sodavand, juice, saftevand mellem måltiderne.
- Træk ikke slikkeriet og drikkeriet af sukkerholdige og sure drikke i langdrag, men få det overstået hurtigt. Ellers arbejder syren og bakterierne hele tiden.
- Alle former for misbrug giver dårlige tænder - det gælder også tobak.
Sodavand = syre på dine tænder
Der drikkes sodavand som aldrig før, og vi ser nu kun toppen af isbjerget af skadevirkningen. Hvad sker der, når vi drikker sodavand, juice, saftevand eller danskvand m. citrus, light eller non-light produkter?
Fælles for disse drikke er, at de har et stort indhold af syre, der medfører at tændernes emalje opløses, selv om tænderne er renbørstede. Der kan gå op til 2 -3 timer efter indtagelse af disse drikke, inden syren er neutraliseret.